post

Kladdkaka – chokoladekage

Denne weekend skulle vi have nogle gæster til kaffe søndag så jeg synes det var en oplagt mulighed for at få prøvet en ny opskrift af.

Valget lå på denne lækre chokolade kage – Kladdkaka.
Det en en svensk chokolade kage med 70% chokolade. Det er en meget koncentreret chokolade kage så jeg lavede lidt brombærkompot som vi fik til og så en lille klat vanilleis.
Det er ikke sidste gang jeg laver den!
Den er nem at lave, kan sagtens laves dagen før og bliver der rester kan det fryses ned.
Opskriften fandt jeg i et ældre Isabella magasin.
Du skal bruge:

    • Lidt smør og mel til formen
    • 95 g smør
    • 2 æg
    • 270 g sukker
    • 1 tsk. vaniljesukker
    • 100 g 70% chokolade
    • 1 nip salt
    • 90 g hvedemel
    • 4 spsk. kakao

Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn.
Smelt smørret og lad det køle lidt ned.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen.
Hak chokoladen fint.


Rør alle ingredienserne sammen.
Smør en lille springform på omkring 23 cm med smør og drys den med mel, bank det overskydende mel ud af formen.
Hæld dejen i formen.

Bag kagen i 20-25 min.
Kagen skal stadig være blød i midten når den er færdig, det stivner når kagen er kølet ned.

Når kagen er kold drysses der med floumelis.
Server med lidt syrligt og vanilje is til.