post

Gyldenris

Den smukke staud Gyldenris er endelig ved at blomstre, synes den er så smuk når den svajer i vinden.

De bliver ret høje, men synes ikke de vælter i vinden selvom det jo efterhånden blæser en del. Den er også perfekt som snitblomst.

Et lille kig til bedet foran huset, synes selv farverne er ret flotte lige nu.

Bliver lige nød til at vise hvor fine vores squash bliver, så står den snart på squashkage og suppe;)

Sankthans urt og Kæmpe stenbræk. Er ved at planlægge at lave en del af bedet foran huset om så der i stedet for lyng kommer flere kæmpe stenbræk og evt. nogle Sankthans urt i midten, de er så gode til at dække jorden, nemme at holde og kommer med de fineste lilla blomster som her. Har endda fundet ud af at hvis man fjerner blomsterne når de visner så kommer der nye.

post

Blommemarmelade med solbær og ribs

Nu skrev jeg jo om en rigtig lækker sommer-marmelade den anden dag.
Jeg har ikke selv fået mulighed for at lave den endnu, da vores blommer ikke er klar endnu.


I får opskriften her hvis i har lyst til at komme igang, så må der komme billeder af den færdige marmelade når jeg selv har været igang(o;

Du skal bruge:

  • 1 kg blommer
  • 250 g solbær
  • 250 g ribs
  • 500-1000 g sukker alt efter hvor sød du ønsker marmeladen
  • lidt rød melantin (kig bag på pakken)

Kog blommerne ganske kort, giv dem et kuldechok så du nemt kan flå skindet af og derefter udstene dem.


Kom blommer, ribs og solbær op i gryden sammen med sukker og lad det koge i ca. 10 minutter.
Tilsæt melantin, husk at blande melantin med lidt sukker.
Kom til sidst marmeladen på skoldede glas og så er det bare at vente på at den bliver kold.
Imens kunne du evt. bage dette lækre valnøddebrød til at teste marmeladen på(o:

post

Lidt billeder fra ferien.

Vores ferie sluttede for 14 dage siden, men ligesom så mange andre kunne vi da godt bruge 14 dage mere(o: Synes ens ferie går alt for stærkt! Det var så dejligt at have tid til bare at nyde hinanden og lave en masse ting sammen.

Den første uge var vi hjemme og lavede lidt praktiske ting og legede i haven.
Det var blandt andet der vi fik lavet hønsehuset og gården.
Ugen efter havde vi lånt mine svigerforældres sommerhus, det var så dejligt for det var i den uge det var sommer. Sommerhuset ligger i Følle, meget tæt på vandet så vi fik badet hver eneste dag.


Oliver elskede at være i vandet og vandet er altid dejlig roligt, så man er ikke nervøs for at lade ham bade i vandkanten. Vandet var dejlig varmt så hele familien var i, men de billeder vil jeg spare jer for(o;


Vi havde taget vores cykler med og fået fat i en cykelstol til Oliver, så vi kunne komme lidt omkring.
Det er ikke sidste gang vi gør det. Oliver nød det i fulde drag og snakkede helt vildt mens vi cyklede.

Den ene dag tog vi ud til Kalø slotsruin for at gå en tur og spise vores madpakker, sjovt som en madpakke bare smager meget bedre i naturen(o:

Vandrestolen købte vi på DBA, den er rigtig dejligt at have med til de steder hvor det er for bøvlet med en klapvogn.

Smuk udsigt!!!

post

Søen

Det var så den ferie. Uha jeg synes 14 dage går stærkt, men hold nu op hvor har det været skønt!!
Der kommer lidt billeder senere på ugen, men idag får i lidt fra haven(o:
Rigtig god dag til jer!

Dengang da vi flyttede ind, kunne man næsten ikke se søen, så vi har gjort rigtig meget for at åbne op.
Tror vi fællede 8 store træer og rev en masse pil op for 2 år siden.
Har lige sat et billede af før vi gik igang nedenunder så i kan se forskellen. Ellers kig her.

Hver sommer kommer der til sidst så mange dunhammer at man næsten ikke kan se søen.
Så for et par weekender siden gik Martin igang med at hive dem op,
i håb om at det hjælper lidt så de til sidst ikke fylder hele søen.

Oliver var selvfølgelig med og var på frøjagt imens(o;

Til sidst så det sådan ud. Nu mangler vi bare solen så vi kan smide os på et tæppe dernede og nyde det i ferien.

Når solen skinner viser søen sig fra sin lidt pænere side, så i får lige disse billeder selvom det er fra sidste sommer.