post

Søen

Det var så den ferie. Uha jeg synes 14 dage går stærkt, men hold nu op hvor har det været skønt!!
Der kommer lidt billeder senere på ugen, men idag får i lidt fra haven(o:
Rigtig god dag til jer!

Dengang da vi flyttede ind, kunne man næsten ikke se søen, så vi har gjort rigtig meget for at åbne op.
Tror vi fællede 8 store træer og rev en masse pil op for 2 år siden.
Har lige sat et billede af før vi gik igang nedenunder så i kan se forskellen. Ellers kig her.

Hver sommer kommer der til sidst så mange dunhammer at man næsten ikke kan se søen.
Så for et par weekender siden gik Martin igang med at hive dem op,
i håb om at det hjælper lidt så de til sidst ikke fylder hele søen.

Oliver var selvfølgelig med og var på frøjagt imens(o;

Til sidst så det sådan ud. Nu mangler vi bare solen så vi kan smide os på et tæppe dernede og nyde det i ferien.

Når solen skinner viser søen sig fra sin lidt pænere side, så i får lige disse billeder selvom det er fra sidste sommer.

post

Vinden i piletræet..

Sidste efterår fik vi jo krydset endnu et af vores ønsker af listen til drømmehaven, et piletræ.
Drømmen om et stort piletræ nede ved søen hvor vinden tager i dets grene og man kan ligge neden under i skyggen og læse en god bog, lege med Oliver, eller tage en morfar. Ja der er faktisk mange muligheder(o; Det er så skønt at se at træet har overlevet vinteren og nu springer ud. Read More

post

Weekendens arbejde.

Endnu en uge er gået og der er igen blevet arbejdet hårdt i haven(o:
Vejret har været rigtig fint, bedst lørdag, men skønt det er blevet lidt varmere i vejret.
Denne weekend er gået med lidt projekter i køkkenhaven. Der er blevet sat en række jordbær ekstra af stiklinger fra de gamle planter og så er der blevet sat 2 rækker med kartofler.
Har valgt at prøve den tidlige sort Hamlet som skulle være en god fast kartoffel som kan bruges både til bagning og kogning. Senere på måneden vil vi sætte en række med en sen sort som f.eks. Sava så vi har til lidt længere. Vi plejer tit at have kartofler helt indtil frosten sætter ind så længe der er hyppet godt med jord op omkring holder de sig fine i lang tid.
Der er ikke noget bedre end når man endelig kan få den første nye kartoffel(o:
Som I kan se vokser rabarberne også rigtig fint, så kan vi snart lave mere rabarbersaft.

Denne weekend fik jeg endelig fanget et billede af andemor(o:
Stod et godt stykke væk da jeg tog billedet, så kunne ikke se om hun var der inde, kunne bare se en masse fjer, men blev så glad da jeg kom indenfor og så billederne. Inde i huset ligger andemor lige så fint og ruger på sine æg. 26-28 dage skal der vist gå inden der kommer ællinger, kan næsten ikke vente(o: Her til aften gik hun rundt på kanten foran andehuset og drak vand, man bliver så glad hver gang man ser hende for så er der stadig chance for ællinger.

Vi har også været igang med at gøre klar til at vi til foråret skal have 2 nye fedekvæg på græs. Da vi havde minigraver til klargøring af hæk og juletræer i efteråret fik Martin også gravet huller til hegnspæle på vores eng, Dem har vi idag fået fyldt op og stampet med grus, så pælene står godt fast. Vi havde sidste år problemer med at der ikke var nok græs til de kvæg vi havde, så i år vil vi have 2 stykker som de kan skifte imellem.

Sidst men ikke mindst er der blevet samlet sammen af alt det der var visnet ned på blomsterengen, 1300 kvm.
Det får man varmen af, men Oliver var god til at hjælpe, han hyggede sig ihvertfald og byggede en bil af alt det der var revet sammen.

Søen kommer til syne.

Som beskrevet i indlægget om indkørselen, skulle der åbnes mere op ned til søen så den kunne komme mere til sin ret og så man kunne tage et tæppe med derned og nyde det engang imellem. Projektet ved indkørslen og søen blev lavet over den samme periode men har delt det op i 2 indlæg, så har i ikke set det om indkørslen skal i næsten klikke på den.

Som I nok kan se var der ret mange træer der skulle væk og en hel del pil der skulle rives op, men virkede til at Martin kunne lide opgaven. Havde givet ham en god motorsav i julegave så den blev da prøvet af i stor stil.

En af dagene havde vi Martins forældre nede for at hjælpe med at fælde træer og få dem savet op, og imens mændene gav den gas med motorsaven, slæbte svigermor og jeg og så sørgede vi da også for lidt lækkert indimellem. Read More