post

Squash time

Så er der endelig kommet en masse squash i haven.
Der er som altid rigtig mange så har allerede foræret en del væk, men nyder at der er andre der kan få glæde af dem og de er jo meget nemme at passe. Synes det er fantastisk at se hvor kæmpe en plante/frugter det kan blive ud af et lille frø.

Vi bruger dem til mange ting, på panden sammen med aubergine, forårsløg, kartofler, frisk timian og til sidst lidt feta blandet sammen med. Det smager fantastisk, er sundt og meget nemt.

Lavede også en wokret i sidste uge. Der brugte jeg squash som pasta, Martin er ikke lige så begejstret som jeg er, men er nok lidt en mande ting(o; Jeg synes ihvertfald det er lækkert og meget sundere.

Det knap så sunde som mange af jer nok har prøvet er en squashkage, det smager så englene synger.
Specielt hvis der kommer cremecheese på.
Lavede en i weekenden til vi skulle have nogle gæster og havde googlet lidt forskellige opskrifter, men faldt over denne her fra Copenhagen Cakes og den kan varmt anbefales! Jeg valgte dog ikke at komme så meget frosting på som hun havde og det var jeg glad for, ellers ville den bliver alt for sød til vores smag. Dejlig svampet og krydret kage.

Imorgen står den på squash suppe med nogle andre lækre grøntsager så som, porre, gulerødder, selleri, nogle gange kommer jeg også lidt kartofler i.

Sidst men ikke mindst så er fyldte squash også meget godt. Der plejer jeg at lave en lidt krydret farsblanding, enten med svin eller okse. Dele dem på midten, skrabe det bløde ud og komme fyldet i. Drys lidt ost over inden de kommes i ovnen. Kan være jeg når at lægge en opskrift ud inden så længe, ellers plejer jeg selv at google for at få lidt inspiration.
Håber i kan bruge nogle af ideerne hvis i lige som os har rigtig mange squash(o:

post

Grønkålssalat med æbler

Denne weekend er bare gået alt for hurtigt. Arbejde lørdag og så stod resten af dagen ellers på hygge der hjemme med rigtig lækker mad. Menuen bestod af Culotte steg med grønkålssalat, smørbagte kartofler og gulerødder. Opskriften på den meget sunde salat kommer længere nede. Den er sprængfyldt med vitaminer og mineraler og er rigtig god nu hvor man ellers får så meget fed mad.OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Igår stod den så på juleshopping, det var en perfekt dag til det. Vejret var skønt og der var ikke så mange mennesker nede i byen. Nu er alle julegaverne i hus, jeg synes det er så hyggeligt at købe gaver, så længe man ikke er alt for sent ude, men synes familien er gode til at komme med ønskesedler i god tid så det gør jo det hele meget nemmere.

Grønkålssalat med æbler:

  • 200 g grønkål
  • 2 æbler (Ingrid Marie evt.)
  • Græskarkerner
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 spsk. ahornsirup
  • salt og peber

Skyl grønkålen godt og hak den meget fint.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Skær æblerne i skiver, lad endelig skrællen blive på da det kun giver et flot farvespil.
Rist græskarkerne på en pande sammen med lidt salt.
Bland olivenolie, æbleeddike, ahornsirup, salt og peber og kom det over salaten og bland til sidst det hele godt sammen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Broccolisalat med peberrodscreme

Jeg synes tit det er svært at blive ved med at finde på lækre salater. Nogle gange prøver jeg at finde inspiration i opskriftbøger eller på nettet. Er ret vild med Salat Tøsens blog hvor der er så mange fede opskrifter.
Den jeg ligger op her idag er hentet derfra. En rigtig lækker og frisk salat og rigtig god til f.eks tværreb.

Salaten består af:

  • 1 broccoli
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ citron
  • salt og peber
  • ½ dl hasselnødder

Creme:

  • 1/4 dl frisk revet peberrod
  • ½ dl. creme fraiche
  • 1 tsk. rørsukker
  • salt og peber

Start med at riste hasselnødderne enten i ovnen eller på en pande.
Det skal være så skallen begynder at falde af.
Skær broccolien ud i buketter, kom dem i en skål og hæld kogende vand over.
Lad det stå et par minutter. Hæld vandet fra og kom koldt vand henover ganske kort.
Lad vandet dryppe af. Vend broccolien i en blanding af olivenolie, citron, salt og peber.
Stil det på køl i min. en halv time eller længere.
Lav imens cremen. Riv peberroden og vend det med creme fraiche, lidt citron, rørsukker og salt og peber. Kom cremen i bunden af et fad og anret med broccolien ovenpå og til sidst de ristet hasselnødder.

01d84be17fc42ab52a450fa4e6d41720b393f15f90

 

post

Mangosalat

Vil lige dele den lækre Mangosalat som vi fik til rullestegen i lørdags. Jeg har selv tit svært ved at finde på nye spændende salater, ved ikke hvordan I har det, men nu tænkte jeg at hvis flere har det som mig skal i da lige inspireres af denne meget enkle salat.

Den består af:

  • 1 Mango
  • Rucola
  • 1 Æble
  • Tranebær ( en håndfuld )
  • Mandler ( en håndfuld )
  • Soya

Skræl mangoen og skær den i nogle passende stykker.
Æblet fik lov til at beholde sin skræl da jeg synes det giver et flot farvespil, men eller skal det selvfølgelig også skæres ud.
Mandler ristes på en varm pande og når de har fået et par minutter hældes der lidt soya over mens panden rystes (de er forresten også rigtig gode til snacks’s).
Fordel de forskellige ingidirenser i en skål eller på et fad alt efter hvad man ønsker. Håber i er lige så begejstrede som jeg.