post

En dejlig påske…

Håber I alle sammen har nydt påsken lige så meget som os?

Vores startede onsdag eftermiddag med en hyggelig tur i haven. Er ved at rive alt det visne af blomsterengen og det var perfekt vejr til det i onsdags, men er desværre ikke kommet videre da det nu er blevet for vådt. Jeg kan næsten ikke vente til det begynder at spire der oppe igen.
Lige nu er det mest mælkebøtter der er på vej op. Håber virkelig vi en eller anden dag får buk med alle de mælkebøtter da de ødelægger græsplænen helt vildt.

Read More

post

Ny bageviden.

Jeg holder utrolig meget af at bage brød og prøver hver gang at forbedre mine bageevner.
Jeg har bare ikke megen viden bag, men da jeg så denne bog fra Claus Meyer blev jeg straks interesseret.

Read More

post

Køkkenhave planlægning

Selvom det udenfor blæser og regner i stor stil og virkelig ikke indbyder til en tur i haven, så kunne jeg ikke lade være med at begynde at skrive nogle forslag ned til hvad jeg synes vi skal prøve at have i køkkenhaven i år.

De 2 sidste år har ikke været så nemme i køkkenhaven da jorden er så frygtelig leret, men i forbindelse med at vi fik plantet en masse buske og juletræer i november sidste år, fik vi grubbet jorden så den blev løsnet op. Så når vejret bliver lidt bedre skal vi have fat i noget sand som vi vil have fræset ned i jorden så den bliver nemmere at arbejde med.
Vi synes begge to at det er utrolig dejligt at kunne dyrke sine egne grøntsager, men fornøjelsen går lidt væk når jorden slet ikke er til at arbejde i. Nedenunder er et billede af køkkenhaven da den lige var blevet grubbet.

Sidste år fik vi plantet nogle blåbær buske og flytte nogle solbær buske som vi har i vores læhegn, om i køkkenhaven. Derudover har vi også hindbær, rabarber og lidt jordbær.
Når det er sommer nyder jeg meget at kunne gå ud til køkkenhaven om morgen og samle lidt forskellige bær sammen til morgenmaden. Sidste år tog det hurtigt for lang tid med Oliver, men i år tror jeg det bliver en succes.

Indtil videre har jeg planer om at disse grøntsager skal såes eller sættes i køkkenhaven i år.

  • Kartofler tidlig sort
  • Kartofler sen sort
  • Ærter
  • Sukkerærter
  • Løg
  • Gulerødder
  • Squash
  • Spinat

Hvis man har planer om at dyrke sine egne grøntsager i år, er det en god ide at begynde allerede nu at overveje hvad man har mod på og så undersøge hvornår man skal igang med de forskellige sorter.
Et lille tip, så læste vi engang at det skulle være en god ide at plante løg imellem sine rækker med gulerødder da lugten fra løgene skulle holde insekter og larver på afstand.

I år har jeg planer om at så lidt morgenfruer da de skulle være med til at tiltrække alle de gode insekter som spiser bladlus og andre skadedyr. Billedet er fra vores blomstereng hvor der blandt andet er morgenfruer.

post

Endelig lidt sne og en tur i Ikea

Denne weekend har stået på lidt hygge i sneen, en rigtig hyggelig fødselsdag hos min svigerinde og så har vi fået købt lidt nyt til hjemmet(o: Siden vi flyttede ind har vi brugt det meste af tiden i haven, så nu synes vi det var tid til lidt nyt. I lørdags var vi rundt og lure lidt forskellige steder og igår var vi en tur i Ikea for at få købt lidt små ting til Olivers værelse og lidt til vores køkken alrum.

Nogle gange er det så utrolig lidt der skal til for at få et helt nyt rum.

Vi købte to søde hylder til at sætte lidt bøger på og et fint tæppe til at lege med biler på.
På billederne nedenunder kan i se mine to yndlings bøger.

Legetæppet blev taget i brug med det samme og var til stor fornøjelse for os alle.
Håber at det at værelset nu er blevet mere hyggeligt kan indbyde til at værelset bliver brugt lidt mere.
Er selvfølgelig rigtig dejligt at han er der hvor vi er, men der kan snart ikke være flere legesager i køkkenet, så kunne være rart hvis det blev fordelt lidt(o;

I skal lige se lidt billeder af haven mens der stadig var sne, det er desværre allerede væk igen.
Nåede desværre ikke at tage så mange billeder da jeg prioriterede en sneboldkamp med Oliver inden det blev mørkt(o;