post

Endelig lækkert vejr!

Hvor var søndagen bare fantastisk, ja alt i alt har det været en rigtig god weekend(o:
Det gør bare noget rigtig godt ved humøret når solen skinner.
Lørdag var vi til firmafest med Martins arbejde på Casino Munkebjerg, det var bare så lækkert!
Både fordi man får en aften alene i byen, god mad, samvær med dejlige mennesker, man får lov til at sove længe, ja jeg kunne blive ved. En gang imellem er det ihvertfald rart med lidt voksentid(o: Jeg tog lidt billeder både af maden, men også af den skønne udsigt så i kan se hvor smukt det var og specielt nu når solen skinnede.

Søndag blev Oliver hentet hos farfar og farmor og så gik turen hjem for at nyde det dejlige vejr.
Martin er i fuld gang med at gøre klar til vi får en ny omgang kvæg inden så længe.
Der skal bygges en fangefold så de to kvæg kan starte med at komme derned og så ligeså stille blive lukket ud på marken.


Oliver og jeg fik høstet de første lækre rabarber som skal koges til en lækker omgang rabarber-jordbær grød. Hvis nogle af jer skulle have mere lyst til lidt sødt til kaffen så er denne rabarbercrumble fantastisk og meget nem at lave.

Vi fik også gravet nogle jordbær planter op som vi har rundt i vores læhegn. De plejer at smage mega godt men fordi de ikke får nok lys når de står i læhegnet har vi valgt at flytte nogle af dem om til køkkenet. Oliver hjalp og han fik rigtig brugt sin nye vandkande til at vande dem med. Husk endelig at hvis i planter jordbær er det meget vigtigt at de får rigtig godt med vand i starten.


Kan godt lide tanken om at de jordbær der er her, bare er til at gå og hyggespise af, tror jeg Oliver er helt med på.
Om aften var jeg alene hjemme, så da Oliver var kommet i seng gik jeg igen lidt rundt i haven. Der er ikke noget mere afstressende en en gåtur rundt i haven og nyde alt det nye der kommer op(o; Håber I har nydt søndagens flotte vejr ligeså meget som os.

post

Dejligt forårsvejr.

Som fortalt har vi lige været på skiferie.
En af de ting jeg nyder ved at være afsted på dette tidspunkt er at når vi kommer hjem så er der dømt forår. Fuglene synger, forårs blomsterne pipler frem og endelig tocifret varmegrader(o:

Da Oliver og jeg kom hjem den anden dag tog vi lige en runde i haven for at nyde vejret og forårsblomsterne.

Vintergækkerne er der ved at være mange af, dejligt at se at der lige så stille kommer flere og flere.
Krokusen er også på vej op, synes de er så smukke med deres forskellige farver, vi har ikke så mange af dem endnu, men de skulle egne sig til mere eller mindre det hele så gerne flere af dem(o:
Sidste år hvor vi lavede en del om i haven flyttede jeg en del løg rundt, men som jeg ikke helt vidste hvad var, så er spændt på at se hvad der kommer frem og så skal de flyttes rundt i haven derefter.

Vintergækker er også at finde i næsten alle bedene, Synes de laver et flot hvidt tæppe efter vinteren og man kommer sådan i forårs stemning når man ser de første dukke op. Inden længe titter påskeliljerne også op, de er så småt på vej nogle steder, og så endelig mine elskede tulipaner, glæder mig til at se de nye jeg plantede i efteråret.

Oliver insisterede på at jeg skulle tage billeder af ham(o: