post

Blommegrød

Haven bugner lige nu af blommer, vores blommetræ har i år så mange blommer at grenene går helt ned til jorden. Træet trænger virkelig til at blive beskåret, men venter til vi har høstet blommerne da det skulle være det bedste tidspunkt. Prøver lige at få taget et billede af træet imorgen så i kan se hvor vildt det er.

Oliver og jeg plukkede en gang blommer da vi kom hjem idag, de blev derefter skyllet og kom i en gryde dækket med vand så de kunne blive skoldet.

De skal kun lige koge 4-5 minutter og derefter have et kuldechok så skinnet er nemt at flå af.
Kom kødet op i gryden igen sammen med lidt sukker og kog det op indtil det er kogt tilpas ud.

Derefter smager man grøden til med sukker alt efter hvor sød man ønsker den og hvilke blommer man har i haven.
Til sidst jævner jeg grøden med lidt kartoffelmel blandet op med vand.

Grøden er nu klar til at komme på køl og skal nydes imorgen sammen med lækre pandekager.
Har jeg lovet mig selv at vi skulle have pandekager og blommegrød, når blommerne var klar(o;
Vi fik det altid dengang jeg var barn når blommerne var klar.
Grøden er også lækker sammen med lidt skyr og müsli.
Til sidst får i lige lidt billeder fra haven.

Sommerfuglebuskene står rigtig flot lige nu.

Lyngen er også sprunget ud.

post

Gyldenris

Den smukke staud Gyldenris er endelig ved at blomstre, synes den er så smuk når den svajer i vinden.

De bliver ret høje, men synes ikke de vælter i vinden selvom det jo efterhånden blæser en del. Den er også perfekt som snitblomst.

Et lille kig til bedet foran huset, synes selv farverne er ret flotte lige nu.

Bliver lige nød til at vise hvor fine vores squash bliver, så står den snart på squashkage og suppe;)

Sankthans urt og Kæmpe stenbræk. Er ved at planlægge at lave en del af bedet foran huset om så der i stedet for lyng kommer flere kæmpe stenbræk og evt. nogle Sankthans urt i midten, de er så gode til at dække jorden, nemme at holde og kommer med de fineste lilla blomster som her. Har endda fundet ud af at hvis man fjerner blomsterne når de visner så kommer der nye.

post

Blomsterengen

Blomsterengen har skuffet lidt i år, men lige nu er den flot og der er flere blomster end forventet.
Vi havde regnet med at der ville komme en masse valmuer igen i år, men tror vi har set 5 i alt.
Så næste år tror jeg bare vi sår en masse valmuer igen.

Der er en stor variation i højderne på de forskellige blomster, nogle der hedder Cikorie er næsten på højde med os, men de vælter også nemt hvis det blæser meget. På billedet nedenunder har de foldet blomsterne sammen da det er aften, men de har en masse små blå blomster om dagen.

 Hjulkrone

Gul stenkløver

Rødkløver, Hvidkløver og kan simpelthen ikke huske hvad de lilla hedder så hjælp mig endelig hvis I ved det?

Blev nød til at tage et billede af vores smukke Parykbusk, de er så flotte i farven.

post

Mamutten vokser

Vores store Mamut flyttede vi tættere på søen for 2 år siden.
Det har været så godt for den. Den vokser og vokser.
Hvis i har lyst til at se billeder af den fra sidste år, så klik her.

Er så dejligt at se at ens ideer giver pote! Der hvor den stod før skulle vi vande den flere gange over sommeren, men den tørrede stadig ud. Så nu får den masser af vand. Under den er der en blanding af jord og stabilgrus for at dræne godt så den ikke står og sopper i vand.
Tog lige et billede hvor Oliver står under den for at vise hvor stor den er blevet.

Den får også nogle vilde blomster.

Hækken blev klippet den anden dag. Oliver var med og han synes det var en fest uden lige😃
Han har sin egen løvrive så han føler han er med til at hjælpe.