post

Blommemarmelade med solbær og ribs

Nu skrev jeg jo om en rigtig lækker sommer-marmelade den anden dag.
Jeg har ikke selv fået mulighed for at lave den endnu, da vores blommer ikke er klar endnu.


I får opskriften her hvis i har lyst til at komme igang, så må der komme billeder af den færdige marmelade når jeg selv har været igang(o;

Du skal bruge:

  • 1 kg blommer
  • 250 g solbær
  • 250 g ribs
  • 500-1000 g sukker alt efter hvor sød du ønsker marmeladen
  • lidt rød melantin (kig bag på pakken)

Kog blommerne ganske kort, giv dem et kuldechok så du nemt kan flå skindet af og derefter udstene dem.


Kom blommer, ribs og solbær op i gryden sammen med sukker og lad det koge i ca. 10 minutter.
Tilsæt melantin, husk at blande melantin med lidt sukker.
Kom til sidst marmeladen på skoldede glas og så er det bare at vente på at den bliver kold.
Imens kunne du evt. bage dette lækre valnøddebrød til at teste marmeladen på(o:

post

Hindbær

Haven bugner med hindbær lige nu:)
Vi elsker hindbær og jeg har glædet mig sådan til se Oliver plukke løs af hindbærene,
for han elsker hindbær. Sidste år var han også med ude og plukke eller han stod ihvertfald ved siden af, men han havde lige lært at gå så det at han nu selv kan plukke og hans glæde ved at komme hjem fra vuggestue og så gå ned og snuppe et par bær, det er fantastisk!

Engang kunne det være lækkert med nogle efterårs hindbær så man har hindbær i sensommeren.
Synes de kan bruges til så mange ting og de smager fantastisk.

Her til aften er der blevet lavet lidt marmelade, helt simpelt med hindbær og lidt sukker.
Så kan det være jeg laver en potion mere senere, med lidt ekstra sjov i, alt efter hvor mange vi selv kommer til at spise;)

post

Haven blomstre i fuldt flor..

Der er så smukt i haven lige nu, så vil lige dele lidt billeder med jer(o:

Elsker vores bålsted.

Krydderurtekasserne er ved at være fyldt op, indtil videre er der jordbær, persille, purløg, timian, citrontimian, mynte, rosmarin og citronmelisse.

I køkkenhaven er der også en masse jordbær på vej, men også spinat og sukkerærter:)

post

Køkkenhave planlægning

Selvom det udenfor blæser og regner i stor stil og virkelig ikke indbyder til en tur i haven, så kunne jeg ikke lade være med at begynde at skrive nogle forslag ned til hvad jeg synes vi skal prøve at have i køkkenhaven i år.

De 2 sidste år har ikke været så nemme i køkkenhaven da jorden er så frygtelig leret, men i forbindelse med at vi fik plantet en masse buske og juletræer i november sidste år, fik vi grubbet jorden så den blev løsnet op. Så når vejret bliver lidt bedre skal vi have fat i noget sand som vi vil have fræset ned i jorden så den bliver nemmere at arbejde med.
Vi synes begge to at det er utrolig dejligt at kunne dyrke sine egne grøntsager, men fornøjelsen går lidt væk når jorden slet ikke er til at arbejde i. Nedenunder er et billede af køkkenhaven da den lige var blevet grubbet.

Sidste år fik vi plantet nogle blåbær buske og flytte nogle solbær buske som vi har i vores læhegn, om i køkkenhaven. Derudover har vi også hindbær, rabarber og lidt jordbær.
Når det er sommer nyder jeg meget at kunne gå ud til køkkenhaven om morgen og samle lidt forskellige bær sammen til morgenmaden. Sidste år tog det hurtigt for lang tid med Oliver, men i år tror jeg det bliver en succes.

Indtil videre har jeg planer om at disse grøntsager skal såes eller sættes i køkkenhaven i år.

  • Kartofler tidlig sort
  • Kartofler sen sort
  • Ærter
  • Sukkerærter
  • Løg
  • Gulerødder
  • Squash
  • Spinat

Hvis man har planer om at dyrke sine egne grøntsager i år, er det en god ide at begynde allerede nu at overveje hvad man har mod på og så undersøge hvornår man skal igang med de forskellige sorter.
Et lille tip, så læste vi engang at det skulle være en god ide at plante løg imellem sine rækker med gulerødder da lugten fra løgene skulle holde insekter og larver på afstand.

I år har jeg planer om at så lidt morgenfruer da de skulle være med til at tiltrække alle de gode insekter som spiser bladlus og andre skadedyr. Billedet er fra vores blomstereng hvor der blandt andet er morgenfruer.