post

Foccacia

Den anden aften skulle vi have rester fra oksekødssuppen som vi fik dagen før, men der var ikke så meget tilbage så bagte dette lækre Foccacia brød til.
Det er måske ikke det groveste og sundeste brød, men det smagte himmelsk og kan lige forstille mig hvor godt det kunne blive på grillen til sommer.
Hvis i får lyst til hjemmelavet suppe kan i finde en nem opskrift her. Read More

post

Grønkålssalat med æbler

Denne weekend er bare gået alt for hurtigt. Arbejde lørdag og så stod resten af dagen ellers på hygge der hjemme med rigtig lækker mad. Menuen bestod af Culotte steg med grønkålssalat, smørbagte kartofler og gulerødder. Opskriften på den meget sunde salat kommer længere nede. Den er sprængfyldt med vitaminer og mineraler og er rigtig god nu hvor man ellers får så meget fed mad.OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Igår stod den så på juleshopping, det var en perfekt dag til det. Vejret var skønt og der var ikke så mange mennesker nede i byen. Nu er alle julegaverne i hus, jeg synes det er så hyggeligt at købe gaver, så længe man ikke er alt for sent ude, men synes familien er gode til at komme med ønskesedler i god tid så det gør jo det hele meget nemmere.

Grønkålssalat med æbler:

  • 200 g grønkål
  • 2 æbler (Ingrid Marie evt.)
  • Græskarkerner
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 spsk. ahornsirup
  • salt og peber

Skyl grønkålen godt og hak den meget fint.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Skær æblerne i skiver, lad endelig skrællen blive på da det kun giver et flot farvespil.
Rist græskarkerne på en pande sammen med lidt salt.
Bland olivenolie, æbleeddike, ahornsirup, salt og peber og kom det over salaten og bland til sidst det hele godt sammen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

post

Brunkager og december hygge.

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hvordan I har det, men jeg ELSKER december(o:
Jeg synes alle er i godt humør, man hygger lidt ekstra og hjemme hos os bliver der tændt en masse stearinlys.

1. december hjemme hos os stod på arbejde, men derefter julehygge i Olivers vuggestue med æbleskiver og lidt varmt at drikke. Derefter tog vi hjem og lavede risengrød. Jeg har altid godt kunne lide risengrød, Martin er dog ikke lige så begejstret som jeg, så det er så fedt at Oliver elsker risengrød og gerne spiser flere portioner,
så er der endelig en god grund til at lave det.

De søde nisse skåle er fundet i Kvickly for nogle år siden, men jeg har også set dem i butikken Det gamle apotek. Hvis I ikke har været inde i den så er det helt sikkert et besøg værd, der er julepynt i lange baner og virkelig mange flotte ting.

I fredags bagte jeg brunkager, det er den samme opskrift som jeg plejer, men som sagt før så elsker min mand dem så hvorfor så lave noget om. Til dem der ikke har bagt endnu eller som bare gerne vil bage lidt ekstra så prøv denne opskrift. Den er utrolig nem og dejen kan sagtens laves nogle dage i forvejen hvis det passer bedre ind, de skal ihvertfald stå natten over i køleskabet så rullerne bliver nemmere at skære af.

Du skal bruge:

  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 dl mørk sirup
  • 1 spsk. kanel
  • 1 spsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 tsk. natron
  • ca. 350 g hvedemel
  • 125 g smuttede finthakkede mandler

Rør sukker, smør og sirup sammen på en køkkenmaskine.
Bland krydderierne, natron og mel, og ælt det krydrede mel i dejen sammen med mandlerne.
Del og form dejen i 3 tykke ruller som pakkes ind i plastfilm og derefter ligges ind i kølekabet.


Skær derefter dejen i tynde skriver og læg dem på et stykke bagepapir men god mellemrund i mellem.
Bag småkagerne ved 200 grader alm. ovn i 5-6 minutter