Som beskrevet i indlægget om indkørselen, skulle der åbnes mere op ned til søen så den kunne komme mere til sin ret og så man kunne tage et tæppe med derned og nyde det engang imellem. Projektet ved indkørslen og søen blev lavet over den samme periode men har delt det op i 2 indlæg, så har i ikke set det om indkørslen skal i næsten klikke på den.

Som I nok kan se var der ret mange træer der skulle væk og en hel del pil der skulle rives op, men virkede til at Martin kunne lide opgaven. Havde givet ham en god motorsav i julegave så den blev da prøvet af i stor stil.

En af dagene havde vi Martins forældre nede for at hjælpe med at fælde træer og få dem savet op, og imens mændene gav den gas med motorsaven, slæbte svigermor og jeg og så sørgede vi da også for lidt lækkert indimellem.
En af træerne var ikke helt enige med os i at den skulle fældes så den bøvlede de med rigtig længe.
For at få de store rødder med op gravede vi rundt om træerne og væltede dem med randegraveren og det var også gået rigtig fint indtil videre men nu drillede det lidt, så vi valgte at gå ind for at få lidt at spise og få en lille pause. Det sjove var så at da vi igen kom ud kunne vi ikke finde hverken kæden eller træet, indtil vi så kiggede nede ved søen, tværs hen over søen lå træet som så havde opgivet imens at vi var inde og spise, så Martin måtte igang med motorsaven nede i søen for at vi kunne få det op af søen igen, var vist nok en lidt kold fornøjelse (o:

Så langt så godt, nu var der ihvertfald udsigt til søen.
Som I måske har bemærket på det sidste billede er det ikke fra sommeren men først påsken året efter hvor vi fik kørt mere jord på for at få rette af, vi var heldigvis flere til at rive for det var da godt nok et kæmpe arbejde. Jorden blev herefter tromlet og til sidst blev der sået græs.

Her ser I så det endelige resultat, masser af lys, dejligt grønt græs og andehuset er endda allerede blevet indviet af andemor, så det hele har levet helt op til vores forventninger.

One thought on “Søen kommer til syne.

  1. Pingback: Søen | Små Glimt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *