post

I weekenden var der helt sikkert nogle af jer der bagte Lucia brød, det var ihvertfald Lucia dag i søndags, og for nogle betyder det Lucia optog eller bare advents hygge.
Vi havde en ret booket kalender sidste weekend så her blev der ikke bagt, men det gjorde det så i ugens løb. Nu havde jeg set en masse opskrifter og havde lyst til selv at prøve det af.

Mine Lucia boller blev lidt en blanding, havde nogle helt almindelige og så nogle med lidt marcipan i da jeg havde set det i en opskrift og synes det lød lækkert.

Lucia boller er gule hvedeboller med farve og smag fra Safran, og så er det formet som et S.
OLYMPUS DIGITAL CAMERAOpskriften består af:

  • 50 g gær
  • 150 g smør
  • 5 dl mælk
  • 1 tsk. salt
  • 1,5 dl sukker
  • 15-16 dl mel
  • 2 æg
  • 1 tsk .safran eller gurkemeje (anvendte selv gurkemeje)

Smelt smørret ved svag varme i en gryde, tilsæt mælken så smørret bliver nedkølet.
Smuldre gæren i en skål og kom mælkeblandingen i.
Tilsæt salt, sukker, safran og æg og bland det godt sammen.
Kom næsten alt melet i dejen og ælt det godt sammen, fortsæt med at komme mel i dejen indtil den er mere fast, men stadig lidt klistret. Sæt dejen til hævning i 30 min.
På billedet er dejen færdig med at hæve, dejen er utrolig lækkert at arbejde med, nok på grund af al smørret(o;

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Del dejen i 3 lige store stykker og derefter hver del i 10 stykker så du ender med ca. 30 små stykker dej. Rul dem ud til lange tynde pølser og form dem som et S og kom dem på en bageplade med bagepapir.
I nogle af dem kom jeg små stykker marcipan i enderne, som blev gemt inde i dejen for at lave dem lidt forskellige. Kom 1 rosin i “hullerne” Der efter skal de hæve 30 min igen.OLYMPUS DIGITAL CAMERASæt imens ovnen på 250 grader varmluft.
Til sidst pensles de med æg og sættes ind i ovnen. Skru ovnen ned på 225 grader og bag dem cirka 10 min.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Spis dem som de er eller med lidt smør på. De er også rigtig gode dagen efter, specielt hvis man rister dem lidt.

Rigtig god weekend til jer (o:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *