post

Håber I ligesom os har nydt d. 4 advent og weekenden der følger med? Vi har slappet af og nydt ikke at have de vilde planer om dagen. Det var så skønt at komme ud og gå en god tur, godt nok ikke det bedste vejr men dejlig med lidt luft og så komme ind i varmen bagefter. Vi nød blandt andet en lækker frokost hvor der også blev lejlighed til at nyde en hjemmelavet kirsebærsnaps.

Har I smagt hvid gløgg?
Jeg må indrømme at jeg er solgt! Vi fik det til en julefrokost hos mine svigerforældre i slutningen af november, og har haft lyst til at lave det lige siden.
Det jeg godt kan lide ved hvid gløgg er at det er knap så sødt som almindelig gløgg og derfor er det meget bedre til æbleskiver hvis man er til det.

Jeg lavede det igår da jeg skulle have en veninde fra min mødre-gruppe på besøg, så var planen nemlig at vi kunne nyde et glas gløgg imens ungerne legede.

Her får i min version:

  • 3 kanelstænger
  • 6 kardemommefrø
  • 2 spsk. hele nelliker
  • skallen og saften fra en usprøjtet  appelsin
  • 4 cm ingefær
  • 4 dl vand
  • 1 flaske hvidvin
  • 1 dl smuttede mandler
  • 1 dl rosiner

Kom kanel, kardemommefrø, nelliker, appelsin og ingefær i en gryde sammen med vand.
Lad det koge i 10 min og tilsæt derefter sukker og hvidvin og lad det koge yderligere 10 min.
Si gløggen.
Hak mandlerne og kom det op i gløggen sammen med rosiner.
Hvis man ikke skal ud at køre skulle det vist også være lækkert at komme lidt rom i(o;

Lige et lille glimt af lidt hygge belysning her i den mørke tid.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *