post

Her til weekenden blev der lavet nogle lækre svampede gulerodsboller.
Jeg skulle arbejde fra kl 7 lørdag morgen så der var ikke tid til at bage der men da jeg skulle møde senere fredag nåede Oliver og jeg at få smækket en dej sammen og så stillede vi den i køleskabet så den var klar når vi kom hjem.
Hvis man har squash i haven nu her så er det også rigtig lækkert at putte i istedet for gulerødder.
Jeg brugte min uundværlige køkkenmaskine for så fik den lov til at ælte dejen i ca. 10 min. det er med til at gøre dejen rigtig lækker.

Du skal bruge:

  • 25 g gær
  • 4 dl vand
  • 15 g salt
  • 10 g sukker
  • ½ dl olivenolie
  • 300 g groft speltmel
  • 1 håndfuld bygkerner
  • 4 gulerødder
  • 450 g hvedemel

Bland gær, vand, salt, sukker og olie.
Tilsæt den grove speltmel, bygkerner og gulerødder/squash og rør det godt sammen.
Til sidst tilsættes hvedemelet lidt efter lidt, dejlen skal stadig være lidt klistret når du er færdig ellers bliver dejen for tør.
Ælt dejen i 5-10 min, her er det rigtig dejligt med en køkkenmaskine (o;
Dejen sættet til hævning i køleskabet i 6-8 timer.
Få dejen ud på et mel drysset bord og ælt en lille smugle.
Derefter formes ca. 12 boller.
Lad bollerne hæve i 30 min.
Pensel med æg og sæt dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 15-20 min.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *