post

I lørdags skulle vi i biografen for at se Flaskepost fra P, fantastisk film efter min mening(o:
Efter en hel dag i haven skulle den stå på noget lækkert til aftensmad inden den stod på mor og far tid. Denne ret tog cirka 45 minutter og var virkelig nem, der er en masse lækre grøntsager i så retten er tilmed også sund.

Idag har dagen stået på en masse praktiske ting mens Oliver er i vuggestue, de er så søde at ringe når han vågner og så skal de bare hygges resten af dagen☺️ Det gjorde han så nu mens jeg skriver så må hellere komme afsted😃 Til aften står den forresten på hjemmelavet Oksekødssuppe, er ved at koge resten af de kogeben vi havde tilbage i fryseren.

Du skal bruge:

  • 2 rødløg
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 squash
  • 2 røde peberfruger
  • 1 aubergine
  • 500 g tomater
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt basilikum
  • salt og friskkværnet peber

Lammebollerne:

  • 400 g lammefars
  • Frisk rosmarin efter smag, jeg brugte 2 kviste
  • 1/4 tsk. chiliflager
  • 1 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber

Pil rødløgene og hak dem groft.
Svits dem i en stor gryde sammen med hvidløg.
Skær aubergine, squash og peberfrugter i store tern og svits det hele til det får lidt farve.
Skær tomaterne i både og bland dem i retten, lad retten simre i ca. 20 minutter til tomaterne er næsten kogt ud. Hak basilikum og vend det i ratatouillen.
Smag til med salt og peber.

Start ovnen på grill 220 grader.
Rør farsen sammen med krydderierne.
Form små kødboller på størrelse med en 5 krone.
Læg dem på en bageplade og steg dem under grillen i 5 minutter.
Skru ovnen ned på 180 grader varmluft og steg dem i yderligere 6 minutter.

Vi fik lidt lækkert brød til retten og der var endda rester til dagen efter.
Næste dag kogte vi lidt bulgur og kom i retten så der var nok, det gjorde bestemt ikke retten dårligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *