post

Weekendens arbejde.

Endnu en uge er gået og der er igen blevet arbejdet hårdt i haven(o:
Vejret har været rigtig fint, bedst lørdag, men skønt det er blevet lidt varmere i vejret.
Denne weekend er gået med lidt projekter i køkkenhaven. Der er blevet sat en række jordbær ekstra af stiklinger fra de gamle planter og så er der blevet sat 2 rækker med kartofler.
Har valgt at prøve den tidlige sort Hamlet som skulle være en god fast kartoffel som kan bruges både til bagning og kogning. Senere på måneden vil vi sætte en række med en sen sort som f.eks. Sava så vi har til lidt længere. Vi plejer tit at have kartofler helt indtil frosten sætter ind så længe der er hyppet godt med jord op omkring holder de sig fine i lang tid.
Der er ikke noget bedre end når man endelig kan få den første nye kartoffel(o:
Som I kan se vokser rabarberne også rigtig fint, så kan vi snart lave mere rabarbersaft.

Denne weekend fik jeg endelig fanget et billede af andemor(o:
Stod et godt stykke væk da jeg tog billedet, så kunne ikke se om hun var der inde, kunne bare se en masse fjer, men blev så glad da jeg kom indenfor og så billederne. Inde i huset ligger andemor lige så fint og ruger på sine æg. 26-28 dage skal der vist gå inden der kommer ællinger, kan næsten ikke vente(o: Her til aften gik hun rundt på kanten foran andehuset og drak vand, man bliver så glad hver gang man ser hende for så er der stadig chance for ællinger.

Vi har også været igang med at gøre klar til at vi til foråret skal have 2 nye fedekvæg på græs. Da vi havde minigraver til klargøring af hæk og juletræer i efteråret fik Martin også gravet huller til hegnspæle på vores eng, Dem har vi idag fået fyldt op og stampet med grus, så pælene står godt fast. Vi havde sidste år problemer med at der ikke var nok græs til de kvæg vi havde, så i år vil vi have 2 stykker som de kan skifte imellem.

Sidst men ikke mindst er der blevet samlet sammen af alt det der var visnet ned på blomsterengen, 1300 kvm.
Det får man varmen af, men Oliver var god til at hjælpe, han hyggede sig ihvertfald og byggede en bil af alt det der var revet sammen.

post

Klar til krydderurter…

Sol, forår = med have vejr(o:
Denne weekend har den stået i havens tegn, det har været så fantastisk at det endelig var et vejr som man havde lyst til at komme ud i og igang med nogle af alle de projekter man har sat sig i hovedet.

Lørdag kom jeg endelig igang med at gøre vores krydderurtehave klar.
Jeg fik gravet stenmel og stabilgrus væk, løsnet op i jorden og fyldt rummene med god plantejord.

Oliver var min meget flittige hjælper, han hjalp med at få gravet stenmelen op og kørt væk i hans lille trillebøre.

Nu mangler der bare nogle krydderurter, men venter lige lidt endnu til vejret er blevet lidt varmere.
Hvis du vil læse mine tanker om hvad rummene skal indholde, er du velkommen til at kigge her.

Derud over er der blevet bagt lækkert Ølandshvedebrød, lavet rabarbersaft og crumbelkage med rabarber.
Fik sådan en lyst til rabarber da jeg kunne se at de var ved at dukke op i køkkenhaven og så synes jeg det var rart at få tømt fryseren inden den nye sæson. Opskrifter kommer i løbet af ugen(o:
Som i kan se blev der også plantet lidt forårsløg i krukkerne.
Så alt i alt en utrolig effektiv og dejlig weekend i det flotte forårs vejr.

post

DiY Værkstedsbord

Det sidste stykke tid har Martin været at finde i sit værksted, han har længe drømt om at det endelig skulle blive et sted som indbød til at man har lyst til at være der ude og ikke bare et værksted med en masse rod. Rummet bliver også dejlig lunt pga. vores pillefyr så værkstedet kan også sagtens bruges til en lille fest. Det gjorde vi f.eks. da vi holdte navngivning for Oliver.
Så som I kan høre var der flere gode grunde til at komme igang(o; Read More

post

Juledekorationer

Denne weekend blev der igen hygget max igennem, mens der også er ordnet praktiske ting.
De næste par weekender inden jul er for vores vedkommende booket op, så derfor endte jeg med at lave juledekorationerne igår, imens at Martin rev blade sammen udenfor. Så er de to vigtigste ihvertfald klar inden jul(o:

Jeg har altid elsket at lave forskellige dekorationer med blomster og har også været på nogle enkelte kurser. Kunne dog ikke nå det i år, men synes jeg kunne bruge meget fra sidste år hvor jeg var afsted.
Det sjove ved kurserne er også at man bliver så inspireret af alle de andre der er med.
Vi har også så mange ting i haven der kan bruges, så det er kun at gå på opdagelse og dermed spare en masse penge.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Oliver sov en rigtig god lur igår så nåede både at lave dekorationerne og nyde en dejlig frokost med manden, hvor vi blandt andet nød en lækker special øl fra det gamle apotek. De smukke hyacintglas var jeg heldig at finde i Imerco i onsdags, og hasselnødderne var dem Oliver og jeg plukkede i haven en dag i september. Se evt. indlæget en fantastisk dag i haven.

Inden jeg begynder har jeg som regel en lille ide i hovedet, om det så bliver den jeg følger eller noget helt andet finder jeg ud af når jeg går igang. Jeg bruger også tit Pinterest for at finde inspiration.

Jeg brugte et fad jeg havde i forvejen, men fadet er ret dybt så har lagt lidt i bunden for at få dekorationen højere op. Jeg kan godt lidt at anvende ler både så man har noget at sætte lysene i og til et fæstne noget af pynten i. Derud over har jeg blandt andet brugt husløg, grene fra troldhassel, grankogler, enebærgran samt noget pynt jeg havde gemt fra sidste år.

Håber i kan lide dem. Jeg glæder mig ihvertfald til at de skal tændes.