post

Lige nu bugner haven med blommer så idag har den stået på at lave denne lækre blommekage og blommemarmelade.

Kagen kan jeg kun anbefale, den er mega nem og hurtig at lave og smager fantastisk(o:

Du skal bruge:

  • 200 g marcipan
  • 200 g sukker
  • 200 g smeltet smør
  • 4 æg
  • 150 g mel
  • 100 g mørk chokolade
  • blommer alt efter størrelse (Jeg brugte 7 store blommer)

Sæt ovnen på 180 grader alm. ovn.
Imens ovnen bliver varm, pisker du marcipan og sukker sammen.
Smelt smørret og pisk det med lidt efter lidt.
Pisk derefter æggene i en efter en.
Sigt mel ned i dejen og vend det rundt.
Tilsæt til sidst chokoladen som er hakket enten fint eller groft.
Beklæd en rund form (ca. 25 cm) med bagepapir og hæld dejen deri.
Udsten blommerne og skær dem i halve eller kvarte igen alt efter størrelsen, og stik dem ned i dejen.
Bag kagen i 45-50 minutter.

Vi nød kagen sammen med lidt Fromage fraice og nogle syltede mirabeller  som i øvrigt er blevet mega lækre så jeg kan kun anbefale at lave dem.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *