post

Et af de helt store projekter i år har været vores nye bålsted.

Vi har længe snakket om at det kunne være hyggeligt med et bålsted hvor man kan sidde og lave snobrød, grille marshmallows og lave pandekager med Oliver. Eller bare sidde og nyde ilden med en kop kaffe og evt. en lækker Chokolade fondant.
Men med denne lidt kolde og regnfulde sommer, har vi desværre kun nået at bruge den en enkelt aften. Men har da en idé om at en dag i december, hvis vejret tillader, kunne det være vildt hyggeligt med bål, æbleskiver og et glas varm gløgg.

Det første vi gik igang med var at finde ud af hvor den bedste placering var i forhold til vind, sol og udsigt.


Så kom ferien og en god kammerat med maskinerne, så vi kunne nu påbegynde gravearbejdet.
Vi startede med at udgrave den ene cirkel og bankede den op med stabilgrus så de hurtigst muligt kunne komme igang med stensætningen og grave den anden cirkel ud.

Imens at mændene stablede sten til den helt store guldmedalje, hentede jeg jord med minilæsser og lagde det op mod stensætningen for at holde på stenene og danne bedene som efterfølgende skulle beplantes for at skabe noget læ.
Så lærte jeg også noget nyt den dag (o;

Her ses den færdige stensætning efter 2 hårde dage og et par lange arme. Nu skulle der stenmel på og det sidste jord skulle rettes af.  Her til sidst er der lidt billeder af det næsten færdige resultat, der mangler stadig flere planter men det kommer inden længe. Se evt. indlægget om de smukke sommerfuglebuske som vi blandt andet har plantet deroppe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

One thought on “Bålstedet

  1. Pingback: Vinden i piletræet.. | Små Glimt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *