post

Fastelavnsboller med flødeskum, marcipan og bær.

Så nåede jeg det alligevel(o:
Har sådan haft lyst til at bage fastelavnsboller, men troede ikke der blev tid til det, men så kom Martin tidligere hjem en beregnet igår, så det var jo helt perfekt, så kunne jeg nå at bage lidt lækkert til fredag aften.

Du skal bruge:

  • 50 g smør
  • 2½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 1/4 dl fromage frais
  • 1 tsk. kardemomme
  • 3/4 dl sukker
  • ca. 9 dl hvedemel
  • 1 æg til pensling

Fyld:

  • 175 g marcipan
  • ½-1 dl mælk
  • Flødeskum
  • evt. solbærsyltetøj eller en anden form for syrligt indslag.

Smelt smør i en gryde, tag gerne gryden af varmen inden det er helt smeltet så smørret ikke bliver alt for varmt. Kom mælken i. Når blandingen er håndvarm blandes den med gæren og der røres indtil det er opløst.
Tilsæt salt, fromage frais, kardemomme, sukker.
Til sidst tilsættes melet lidt efter lidt. Dejen må gerne være lidt klistret når den bliver sat til hævning.
Lad dejen hæve i skålen med et klæde over i ca. 1 time.


Tænd ovnen på 250 grader alm. ovn.
Hæld dejen ud på bordet og form ca. 15 boller og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad dem hæve i ca. 20 min.


Pensl bollerne med æg og bag dem midt i ovnen i ca. 7 min.
Derefter skal bollerne køle af på en bagerist med et fugtigt klæde over.

Skær toppen af bollerne, grav noget af indmaden ud og bland det med marcipanen og lidt mælk.
Fordel fyldet i fastelavnsbollerne.
Derefter kan du gøre som du selv bedst kan lide dine fastelavnsboller.
Jeg holder meget af at der kommer lidt syrligt i eller lidt svesker og så selvfølgelig flødeskum.
Igår kom vi lidt solbærsyltetøj i, men til idag har vi lavet lidt bærkompot til at komme i så der kunne komme lidt ekstra bær i idag.
Til sidst ligger du låget på og sigter lidt flormelis på dem.
Mmmmmm…Håber du kan lide dem(o:

post

Weekenden nærmer sig…

Kender I det når man kan mærke at det er en af de rigtig gode weekender der nærmer sig.
Vi har en del aftaler, så weekenden kommer til at gå hurtigt, men når man skal være sammen med dejlige mennesker 2 dage i træk så bliver det ikke bedre. Idag står den på hygge alene og med god mad, Pulled pork burger, med en god øl til.
Havde også planlagt at der skulle bages fastalavnsboller men det når jeg desværre ikke alligevel, så må vi have det til gode til næste uge forhåbentligt.

Håber også der bliver tid til at bage i næste uge nu da surdejen er igang, satser på onsdag(o:

Tog lige lidt billeder af de smukke blomster jeg købte igår, der er ikke noget der frisker op som friske blomster, særligt på denne tid af året.

Igår stod den selvfølgelig på arbejde, aften stod også på lidt praktiske ting, men blev også til lidt hygge til aftens kaffen(o; Vi har begge en ret sød tand så vi blev hurtige enige om at tage resterne af bounty kuglerne op af fryseren. De smagte stadig himmelsk. Derudover er der blevet planlagt en romantisk lørdag lidt længere ude i fremtiden.
Fik et gavekort af Martin i julegave på en omgang “Kæreste spa” og jeg synes det var rart at få sat en dag af til det så man allerede nu kan begynde at glæde sig.
Kan næsten ikke vente, det er bare så lækkert på Vejle Fjord og med manden i mit liv så bliver det da ikke bedre(o;
Rigtig god weekend til jer alle sammen.

post

Ny bageviden.

Jeg holder utrolig meget af at bage brød og prøver hver gang at forbedre mine bageevner.
Jeg har bare ikke megen viden bag, men da jeg så denne bog fra Claus Meyer blev jeg straks interesseret.

Read More

post

Pileflet

Så er en travl uge ved at være gået.
Har været en uge med gang i, både i forhold til mit arbejde, sygdom her hjemme og så en weekend med en masse planer.

Den stod blandt andet på det længe ventede pilefletkursus som jeg har snakket om, ellers er der blevet malet på værkstedet så det endelig kan blive færdigt. Det ved jeg at Martin glæder sig utrolig meget til(o:
Synes nu også selv at det bliver dejligt med et mere funktionelt værksted hvor det er til at finde tingene og hvor der bliver mere plads.

Kurset var en rigtig god oplevelse, jeg fik lært en masse og lavet nogle fede ting.
Hende der underviste, var vildt god til at hjælpe os alle sammen så man nåede en masse.
Regner ihvertfald med at jeg skal med igen til efteråret for at lære mere.
Jeg fik taget lidt billeder både af hvad jeg selv lavede, men også lidt billeder af arbejdet undervejs.

Lavede blandt andet denne kongekrone som allerede pynter i haven, den kan bruges både i bede, men også i krukker evt med påskeliljer i midten.

Lavede også dette fad som jeg selv er meget tilfreds med, elsker farvekombinationen.

 Til sidst får i lidt billeder fra haven som er ved at være i forårs humør.