post

Det kribler i fingrene…

Hvor har det bare været et fantastisk vejr denne weekend, ja faktisk det sidste stykke tid.
Det er utrolig så meget det gør ved ens humør og overskud når solen skinner.
Jeg har fået så meget mere ud af denne weekend og endnu et plus er at jeg igen har fået lysten til at komme ud at løbe. Må indrømme at jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at løbe om aften i mørke, regn og blæst og det må man sige at der har været en del af denne vinter.

I weekenden har Martin hygget sig med at lave værkstedsbord, Bordet er næsten færdig og næste step er at give det olie. Bliver så fedt når det kan blive taget i brug.
Det er så sjovt at se Oliver når han er med farmand ude at arbejde i værkstedet, han elsker det(o:

Jeg har gået og gjort mig nogle tanker omkring vores bed til krydderurter.
Glæder mig helt vildt til at få gjort det sidste klar så der kan komme en masse krydderurter lige ude foran køkkenet. Glæder mig også til at se hvordan bonderoserne kommer til at tage sig ud (de er i bedet på billedet), nogle af dem blev flyttet i foråret og flere kom til  fra en anden have. Sidste sommer kom der ikke blomster på de nye så bliver spændende at se farverne i år. OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg skal lige have fjernet stenmel og stabilgrus fra hullerne, derefter fyldt jord i og så skal der plantes, men venter lige til det bliver noget varmere i vejret.
Jeg forestiller mig en blanding af:

  • Rosmarin evt. opstammet
  • Mynte
  • Timian
  • Citronmelisse
  • Purløg
  • Persille
  • Morgenfruer for at tiltrække de gode insekter

Derud over glæder jeg mig helt vildt til at få klippet alle vores roser ned og se dem blomstre, vi plantede en del nye roser i efteråret så bliver spændende at se om de har klaret vinteren og nyde de mange nye farver.
Er også spændt på at se hvordan blomsterengen kommer til at tage sig ud nu det bliver 2. sæson.
Ja som i nok kan fornemme så glæder vi os bare utrolig meget til foråret og sommeren(o:

post

Boller i karry med æbler og bulgur

Onsdag = fridag(o: Havde den dejligste fridag. Martin skulle først møde kl 9 så vi kunne nyde morgenmaden sammen alle sammen og det mest fantastiske, Oliver havde sovet HELE natten.
Han har i en lang periode vågnet mellem 3-5 gange om natten så man bliver så lykkelig når man vågner næste morgen og opdager at han har sovet igennem.
Det giver mere energi og overskud så håber det er hans nye stil(o;
Ellers blev dagen brugt på en hyggelig tur i Bilka, en gåtur i det dejlige vejr og der blev leget med nogle nye biler vi kom til at købe i Bilka. Read More

post

Ideer til aftensmad..

Nogle gange synes jeg bare det er så svært at finde på nye spændende retter hele tiden, ihvertfald til hverdag da tiden også er knap.
Den anden dag satte jeg mig ned med en bunke opskriftbøger for at hente lidt inspiration.
Det resulterede i at jeg fik lavet en liste med en masse enkle retter, nogle tager lidt længere tid end andre, men nogle gange handler det også bare om lidt forberedelse.
Jeg møder som regel først ved 9:30 tiden så nogle gange når jeg at lave lidt om morgenen alt efter hvad Oliver tillader(o;
I morges valgte han f. eks at sove længe så der nåede jeg at forberede en fordej til nogle Ciabatta brød som jeg skal have i ovnen senere i aften. Jeg er jo gået bageamok lige for tiden, så der blev også bagt både brød og lækre cookies i weekenden, men virker nu ikke til at familien klager(o:

 Mad ideer:

  • Ommelet med en masse grøntsager ovenpå
  • Risotto evt. denne Ærterisotto
  • Pizza
  • Wok-retter
  • Stegte grøntsager med abrikos og cashewnødder
  • Spagetti kødsovs (den går man aldrig fejl af og den er fantastisk dagen efter eller til at fryse ned)
  • Club sandwich
  • Madtærter evt. denne Laksetærte
  • Fyldte peberfrugter
  • Cæsarsalad
  • Pasta Carbonara
  • Rødspættefilletter med hjemmelavede pomfritter og evt. denne lækre mangosalat
  • Krebinetter med dampede gulerødder og blomkål
  • Frikadeller med kartoffelsalat
  • Fish and chips ( skal vi altså snart have det smager så fantastisk)
  • Oksekødssuppe
  • Brændende kærlighed
  • Koteletter i fad
  • Boller i karry eller selleri

Håber I kan bruge mine ideer til lidt inspiration.
Kunne være hyggeligt hvis i selv havde nogle forslag så er i meget velkomne til at skrive en kommentar.