post

Mangosalat

Vil lige dele den lækre Mangosalat som vi fik til rullestegen i lørdags. Jeg har selv tit svært ved at finde på nye spændende salater, ved ikke hvordan I har det, men nu tænkte jeg at hvis flere har det som mig skal i da lige inspireres af denne meget enkle salat.

Den består af:

  • 1 Mango
  • Rucola
  • 1 Æble
  • Tranebær ( en håndfuld )
  • Mandler ( en håndfuld )
  • Soya

Skræl mangoen og skær den i nogle passende stykker.
Æblet fik lov til at beholde sin skræl da jeg synes det giver et flot farvespil, men eller skal det selvfølgelig også skæres ud.
Mandler ristes på en varm pande og når de har fået et par minutter hældes der lidt soya over mens panden rystes (de er forresten også rigtig gode til snacks’s).
Fordel de forskellige ingidirenser i en skål eller på et fad alt efter hvad man ønsker. Håber i er lige så begejstrede som jeg.

post

Rullesteg med timian og hvidløg

Har i noget tid haft en rullesteg til at ligge i fryseren og ikke helt vidst hvad jeg ville gøre med den. Har før lavet en på gammeldags maner med svesker og æbler, men havde lyst til at lave den lidt anderledes denne gang.
At det så blev en succes det er jo bare et plus.
Tænker at den næste gang skal et smut på grillen i stedet.

Du skal bruge:

  • Svineslag
  • Frisk timian
  • 4 fede hvidløg
  • Groft salt
  • Pebermix eller alm. peber
  • Kødsnor

Start med at tænde ovnen på 250 grader.
Skær evt. lidt af fedtet fra hvis rullestegen er meget fed.
Hak timian og pres hvidløg og fordel det over kødet.
Drys med groft salt og peber. Read More

post

Blommemarmelade med et tvist

Denne marmelade lavede jeg sammen med den alm. blommemarmelade
Skoldede alle blommene samtidigt og delte dem op efterfølgende.
I får lige hele opskriften fra start til slut.

Du skal bruge:

  • 650 g blommer
  • 300 g sukker
  • ½ dl vand
  • 2 stjermeanis
  • 1 tsk. rød melantin
  • atamon

Læg blommerne i en gryde og dæk dem med vand, kog kort op og hæld vandet fra igen.
Giv blommerne et “chok” med et koldt brusebad, så er det nemlig nemmere at flå skindet af og udstene blommerne.OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når blommerne er klar kommes de igen op i gryden sammen med vand og sukker.
Lad det koge i 10-20 min alt efter hvor meget bid du vil have i det.
Smag til med rørsukker.
Når det er smagt til og mens det stadig koger tilsættes rød melantin som er blandet op med lidt sukker,
lad det koge mens du rører rundt i ca. 2 min.
Skum evt. af og marmeladen er nu klar til at komme på skoldede og atamon skyllede glas.